Spring til indhold

Mere om ZAPP- undervisningsmagasin om Afghanistan

For underviserne på 7.-10. klassetrin – fagene samfundsfag, geografi og historie

Zapp forside, afghansk pige

Bestil undervisningsmagasinet gratis

Gratis magasin, 40 sider + lærervejledning.
Udgivet af Mellemfolkeligt samvirke - Rettigheder overtaget af Udenrigsministeriet.
Klassesæt kan bestilles gratis her
Lærervejledning med kopiark downloades her
Målgruppe: Ungdomsuddannelserne og 7.-10.klasse
Fag: Geografi, historie og samfundsfag, samt til projektopgaven.

Faglig vurdering: Både lærere og elever har givet temanummeret om Afghanistan den hidtil højeste vurdering i en evaluering.

 

Inspiration til undervisningen

Materialet består af et magasin til eleverne og en lærervejledning. Lærervejledningen indeholder undervisnings- og aktivitetsforslag og kopiark til fagene samfundsfag, geografi og historie. Alt ligger således klart til forskellige opgaver og øvelser.

  • Sæt scenen, og stil skarpt! Inden I går i gang med at arbejde med ZAP om Afghanistan, afklares elevernes forforståelse og klassens samlede viden om emnet.
  • Fik du fat i fakta? Leksikon: Begreber, fagudtryk og svære ord. Artiklerne i dette ZAP indeholder ord og begreber som ikke alle elever umiddelbart kender og kan forklare. Kopisiden lægger op til at eleverne fordeler ordene imellem sig, undersøger dem og fremstiller en række faktaark der kan bruges som en vægordbog eller et vægleksikon i klassen.
  • Fik du fat i fakta? Afghanistan – geografi, historie og samfund. Med udgangspunkt i to artikler og atlas, geografibøger, leksika samt relevante hjemmesider skal eleverne sætte sig ind i afghanernes historie, samfund og livsvilkår.
  • Undersøg og overvej. Gå på opdagelse, og lav en folder. Kopisiden sætter klassen i gang med at undersøge de hjemmesider som omtales og anbefales i artiklerne i dette ZAP. Som afslutning på arbejdet fremstiller eleverne foldere/flyere om hjemmesiderne og deres indhold.
  • Undersøg og overvej. Krig i Afghanistan – krigens regler. To artikler i ZAP sættes i spil med uddrag af Den humanitære folkeret og FN-pagten.
  • Problemstillinger og dilemmaer. Tre dilemmaer om Afghanistan, afghanerne og den danske indsats sættes til debat i klassen. Klassen forbereder sig i grupper ved at læse tekster med forskellige holdninger og værdigrundlag.

Opgaverne giver mulighed for at opfylde dele af fagenes trin- og slutmål – se nedenfor.

Udenrigsministeriet har overtaget rettighederne efter at magasinet ZAPP er nedlagt og hæftet udbydes derfor nu gratis.

Gæstelærer

Christian Jepsen

Christian Bjerregaard Jepsen har skrevet artiklerne
og fotograferet til dette nummer af ZAPP. Han rejste rundt i Afghanistan i efteråret 2009. Christian er uddannet i statskundskab og journalistik. Han arbejdede i Afghanistan i 2006-2009 som informationsmedarbejder for den danske NGO DACAAR. I kan kontakte Christian for spørgsmål og aftaler om gæstelærerbesøg på jeres skole på
e-mail: christianjepsen@hotmail.com

 

Fælles mål

Uddrag af slutmål for geografi efter 9. klassetrin

  • kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik.
  • beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund.
  • anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data som et arbejdsredskab
    til at skabe overblik og sammenhæng.
  • læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster.
  • anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning
    og fremlæggelse.
  • anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog.

Uddrag af slutmål for historie efter 9. klassetrin

  • gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til
    omverdenens historie.
  • forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale
    eksempler.
  • forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.
  • definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik.
  • Desuden kanon-punkt: 11. september 2001.

Uddrag af slutmål for samfundsfag efter 9. klassetrin

  • anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat.
  • reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces.
  • reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
  • vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens.
  • indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder.

Vil du vide mere?